Ærteblomst - Lathyrus Odorratus - Lathyrus Latifolius - Lathyrus Vernus

Ærteblomst - Lathyrus Odorratus - Lathyrus Latifolius - Lathyrus Vernus.

De stammer fra Indien.

De der hedder Ærteblomst - Lathyrus Odorratus er dem,
som dufter og som er en sommerblomst
altså en etårig plante.

Ærteblomst - Lathyrus Odorratus er nem,
bare de har noget at kravle op,
af eksempel et espalier eller noget lignende.

De dufter bare fantastik, de skal tit have vand,
hvis de står i krukker og hvis de sås på friland,
ja så, skal de vandes i tørke perioder.
Du skal huske, at fjerne de afblomstret,
visne blomster, for at der dannes flere blomster
og giver en frodig vækst.
Jo flere du fjerner, desto flere kommer der
og jo flere bælger der er, jo færre blomstrer.

Formering:
Frø, jeg lægger mine i vand ca 8 timer,
andre siger, at de bør ligge i blød en uge
eller til der kan ses små spirer,
andre skærer et lille snit i ærten,
det skulle efter sigende, sørge for
at næsten alle ærterne vil spire.
Det vil jeg prøve til næste år, da det siges,
at de så næsten alle vil spire.
Jeg syntes at det er nemmest at så dem,
direkte i den krukke,
jeg vil have den i resten af sommeren
og jeg såede mine i februar mdr.
De skal nippes når de vokser ca 5 cm,
det gøres for at de skal blive mere buskede.
På friland sås de ikke før marts - april.
Høst af frø, sker når ærtebælge er modne
og det er som regel hen på efteråret
og de skal være stenhårde og lidt brune,
nogle af dem åbner sig og ja så er de modne,
de skal lægges til tørre.
Men fordi moderplanter ex. er rød så er det ikke sikkert,
at den ærtebælg med frø i vil blive rød, så er der noget med,
at du kun må have den røde farve i haven,
da de ellers vil krydse sig med hinanden.
Frø det er samme fremgangsmåde som den et årige Lathyrus.
Et gammelt råd siger, at man skal slibe ærten lidt
på ydersiden på et stykke groft sandpapir,
så frøet ridses, det skulle give en større spire %.
Før de ligges i vand.

De kan blive ca 2 meter høje.

De skal helst stå i fuld sol.

De er giftige.

Lathyrus Latifolius - Lathyrus Vernus,
dette er en staude som er flerårig,
den dufter ikke, men den er meget smuk.
Den blomstrer fra omkring juni
og den vil blomstre ca. en mdr. frem.
For at forlænge blomstring,
ja så er det bare i gang med at fjerne
visne blomster så de ikke når at sætte ærtebælger.
Dette er en af dem jeg havde i år. Det er en Lathyrus Odorratus som dufter.


IMG_9573Læs mere...
Comments

Voksurt - Cerinthe Major " Purpul “

Voksurt - Cerinthe Major " Purpul “.

Den kommer fra Middelhavsområdet.

Den har en smuk farve af petroleumsgrøn
over i metallisk blå tit dyb lilla og klokkeformet .

Den bliver op til 80 cm høj.

Den blomstrer fra juni og helt frem til frosten kommer.
Man skal ikke nippe de visne blomster af,
fordi blomsterne nemlig afløser hinanden i rækker på den hængende aks.

Den skulle kunne tåle, ned til 5 graders frost.

Her hjemme er det en etårig,
men næste år vil jeg prøve at tage den ind
og se om jeg kan overvintre den i udestuen.

Den elsker fuld sol eller let skygge og læ,
den kan tåle let udtørring.

Formering:
Den er rigtig nem at frøformere og at dyrke.
Jeg fandt ud af, at det er bedst, at forspire dem direkte på vokse stedet,
såsom i en krukke eller i staudebedet.
Frøene lægger jeg i vand i ca 8 timer før at jeg sætter dem,
da de er meget hårde, de er meget længe om at spire omkring 1 - 6 uger ved ca 21 grader.
Jeg sætter dem ud når der ikke mere er frost,
ellers flytter jeg dem bare frem og tilbage.
De er meget nemme at tage frø fra.
Det siges at det er en god ide,
at så dem med et par ugers mellemrum,
i samme potte, da man så vil have dem længere med blomster i,
det vil jeg prøve næste år.
Her i år 2016 har jeg fået frø til to slags gule,
du kan se billeder af dem længere nede af siden.

På friland ikke før midten af marts.

Jeg sætter mine i en krukke i udestuen i februar.

Der findes også en sort der er mere blå, der hedder “ Blue Kiwi “
og også to gule “ Yellow Candy “ og “ Yellow Glm “.

Jeg har lavet en lille video om hvordan jeg sår frø
fra Voksurt - Cerinthe Major " Purpul “. Den ligger aller nederst på siden.


Her ses nogle af de frø jeg har samlet her i år 2014.

IMG_8251Læs mere...
Comments

Hebe “ Veronica ” – Salicfolia

Hebe “ Veronica ” – Salicfolia.

Hebe Veronica tåler ikke frost

De stammer fra New Zealand.
Der findes flere end 100 arter.

De er i familien Plantaginaceae - Vejbred

De får en højde af ca. 30 - 60.
Alt efter hvilken sort du vælger.
De fleste sorter er hårdfør.
De grønne småblade tåler mere frost
end de broget storbladet.

Blomsterne er i farverne Hvide, lilla, blå, lyserøde, røde
De blomster omkring juni - oktober
Husk at fjerne visne blomsterhoveder for,
at stimulere nye blomster.

De trives bedst i fuld sol til halvskygge.
De skal stå lyst og køligt, jeg har prøvet 3 år i træk
at overvintre en plante, men det er ikke
lykkedes for mig, de går ud.
I år vil jeg prøve at tage nogle stiklinger
og igen forsøge at overvintre mine to Hebe.

De skal vandes godt, de tåler ikke udtørring.
De vil gerne stå i læ, så de ikke tørre ud.

Gødning dette gives gerne ved hver 2 vanding.
Formering:
Dette kan gøres via stiklinger.
Stiklinger tages om efteråret
og sættes i en potte helt ude ved kanten
med så- og priklejord
De skal være fugtige, må ikke tørre ud,
men må ikke overvandes.
De vil så til foråret være klar,
med rødder og klar til udplantning…

Men igen ja, så er det ikke lykkes mig,
heller ikke med stiklinger.
Hvis der er nogle der ved,
hvordan det skal gøres,
ja så hører jeg meget gerne fra jer.


Jeg tror, at mine er de storblomstrende Hebe “ Veronica ”


IMG_9370Læs mere...
Comments

Chia - Salvia Hispanica

Chia - Salvia Hispanica.

De stammer fra Mexico.

De bliver ca. 3 meter høje.

De tåler ikke frost.

Det er en, et årig plante, hvis de står ude, men hvis de står i en udestue, kan de dyrkes i mange år.

Formering:
De er meget lette at så fra frø.
Frøene skal lægges i blød i ca. 24 timer. Dernæst sættes i en potte med så- og priklejord, der blandes med sand.
De trykkes let til jorden og der sættes en pose over, hvori der laves to udluftningshuller, et i hvert hjørne.
Frøene stilles så hen, i et vindue med fuld sol, og de holdes jævnt fugtige.
Der går omkring 3-5 dage, så skulle de gerne spire, hvis ikke så er jorden for tør, så der bør vandes.
Der bør ikke vandes på selve planten, når de er kommet op, da de ikke vil tåle dette.
Når de er store nok, omplantes de, hvis de ikke er plantet direkte på voksestedet.

De skal stå i fuld sol og læ.

Jeg gøder mine en gang hver 14. dag og vander dem flere gange om ugen.

De er fyldt med mineraler, vitaminer, proteiner, fibre og omega 3-6. Så de skulle være meget sunde og skulle hjælpe mod en masse sygdomme.

Jeg ved ikke, hvornår deres blomstringstid er, da mine endnu ikke har blomstret, men som du ser på billederne nedenunder, så varer det nok ikke så længe, og vi skriver november.
Men jeg vil følge dem nøje og skrive om dem her på siden, når det sker.
Frøene er spiselige.


Her ses mine i november 2014.

IMG_1865Læs mere...
Comments