Chia - Salvia Hispanica

Chia - Salvia Hispanica.

De stammer fra Mexico.

De bliver ca. 3 meter høje.

De tåler ikke frost.

Det er en, et årig plante, hvis de står ude, men hvis de står i en udestue, kan de dyrkes i mange år.

Formering:
De er meget lette at så fra frø.
Frøene skal lægges i blød i ca. 24 timer. Dernæst sættes i en potte med så- og priklejord, der blandes med sand.
De trykkes let til jorden og der sættes en pose over, hvori der laves to udluftningshuller, et i hvert hjørne.
Frøene stilles så hen, i et vindue med fuld sol, og de holdes jævnt fugtige.
Der går omkring 3-5 dage, så skulle de gerne spire, hvis ikke så er jorden for tør, så der bør vandes.
Der bør ikke vandes på selve planten, når de er kommet op, da de ikke vil tåle dette.
Når de er store nok, omplantes de, hvis de ikke er plantet direkte på voksestedet.

De skal stå i fuld sol og læ.

Jeg gøder mine en gang hver 14. dag og vander dem flere gange om ugen.

De er fyldt med mineraler, vitaminer, proteiner, fibre og omega 3-6. Så de skulle være meget sunde og skulle hjælpe mod en masse sygdomme.

Jeg ved ikke, hvornår deres blomstringstid er, da mine endnu ikke har blomstret, men som du ser på billederne nedenunder, så varer det nok ikke så længe, og vi skriver november.
Men jeg vil følge dem nøje og skrive om dem her på siden, når det sker.
Frøene er spiselige.


Her ses mine i november 2014.

IMG_1865Læs mere...
Comments