Nerie - Nerium oleander,

Nerie - Nerium oleander.

De stammer fra Middelshavsområderne.

I naturen bliver de ca. 4 meter høje og lige så brede,
men ikke her, hjemme i potter, de vokser ca. 25 - 30 cm om året.
Planten er giftig, idet den indeholder folinerin, der er et kraftigt virkende hjertegift.

De vil gerne stå i fuld sol, og gerne lidt køligere om vinteren, da de her vil går i dvale.

Den bør være fugtig, men må ikke soppe i vand.

De skal have meget lys og varme for at blomstre og de knopper de laver om efteråret,
kræver både sol og varme for at springe ud til sommer
og husk at klippe de visne blomsterstande af, helst lige over et blad.
De fås i mange farver, lyserøde, gule, hvide og pink.

De vil gerne stå ude hele sommeren, men har læst at de ikke bryder sig om,
at få for meget vand fra oven, de kan stå ud lige indtil frosten kommer,
så skal de ind og her vil de helst stå i en udestue,
hvor temperaturen ikke kommer under de 5 grader.
Om sommeren skal de vandes meget næsten hver dag,
og helst oppe fra, så der ikke står vand i underskålen,
med lad den ikke tørre ud og om vinteren kan der gå op til 14 dage imellem vandingerne,
da de her skal vandes varsomt og vandet skal helst være lunken,
da koldt vand vil hæmme blomsterknopperne i at springe ud, og ja så helst med regnvand.

Gødning ja det giver jeg dem fra først på foråret marts
og så lige til engang i september, hver 14 dag.

Ompotning bør ske i marts mdr. hvis der er rødder ud af hullerne i bunden af potten
og at den ikke skyder mere og så skal de ikke ompottes, mere end hver 2 - 3 år i store potter.

Beskæring:
De bør skæres godt tilbage, hovedestammerne, ca. det halve,
og side grenene til ca 10 - 20 cm længde, da det vil give en kraftigere vækst,
dette gøres i foråret omkring marts, sideskudene under blomsterstanden kan også klippes af,
gør det lige over en knop og helst med et skråsnit,
hvis du skærer den kraftigt vil den først blomstre omkring august.
Men det er ikke nødvendigt at beskære dem, hvis der ønskes en stor busk,
beskæres de ikke også vil de allerede blomstre i maj - juni.

Formering:
Kan ske fra frø de tages når bælgene er blevet brune på planten,
" se billedet længere nede",
Jeg bruger noget så- og priklejord blandet med noget perlite
og noget kokosjord samt noget knust leca.
Ca. 2 del. så- og priklejord og 1 del. af hver af de andre.
De skal ikke dækkes med jord, de skal bare ligge oven på jorden.
De sås i april,
ved omkring 18 - 20 grader.
De stilles lyst og gerne under glas.
Der går omkring 4 - 6 uger førend at de spirer,
men der kan gå meget længer tid, så ha tålmodighed.
Husk at de ikke må tørre ud, de skal holdes fugtige.
Når frøene spirer, skal du fjerne glasset.

Formering af skudsspidsstiklinger tages om foråret i marts - april,
de slår let rødder i et glas vand det tager ca 4 - 6 uger førend de slår rødder,
de sættes i et glas med vand, hvor du sætter et stykke sølvpapir på glasset som et låg,
og her stikker du huller i, som stiklingerne kan puttes ned igennem,
herefter når de har slået rødder sættes de i en potte med jord, stilles varmt,
du kan også sætte stiklingerne direkte i en potte med jord.
De vil blive store nok, til at nå at blomstre til sommeren, samme år

Problemer:
De har tendens til at få skjoldlus, uldlus, bladlus og spind.
Hvis bladene hænger, visner og skudene dør : Stil dem varmer, de har måske været udsat, for grader under 5 eller frost.
Blomstreknopperne springer ikke ud : De står for koldt eller for koldt vand.
Blade og knopperne falder af : Skal have mere vand.
Blomsterne springer ikke ud : Sæt den i mere sol.
Bladene bliver gule og falder af : For meget vand.
Planten bliver ranglet : Den står for varmt.
Visne og sammenkrøller blade : frost eller for lidt vand.


Her ses den jeg har. Købt d. 25 - 06 - 2016 ved Plantorama.

IMG_8016Læs mere...
Comments

Pandorea Jasminoides - Bower of Beauty

Pandorea Jasminoides - Bower of Beauty.

De stammer fra Australske regnskove eller det varme tempereret områder i Queensland, altså i tropiske og subtropiske klima.

Jeg ved ikke om dette er det danske navn Trompetkroneplanter.

De er medlem af familien Bignoniaceae.

Det er en træagtig klatret plante der bliver op til 5 meter høj.

De fortrækker at stå i fuld sol til halvskygge, de skal have en del sol for at blomstre maximalt.

De vil gerne stå i fugtig til veldrænet jord.

De blomstrer fra marts til september.
Blomsterne skulle være meget duftende.
Efter blomstringen kommer der nogle lange lysegrønne kapsler der bliver til bælge på omkring 8 cm lange og 2 cm brede, hvor der ligger et talrigt papir agtige frø.

Formering:
Kan ske ved, helst friske frø, de tages når de er klar efter afblomstringen, husk de bør hænge og tørre på planten.
Formering med stiklinger skal helst ske først på sommeren.
De kan også formeres ved at lægge de træagtige stængler på jord, her vil de danne rødder, så det bør være nemt at formere dem.
Når de er unge skal de helst beskyttes mod frost og fugt og skal stå ved minimum 5 grader.

Beskæring kan gøres som man ønsker, kan tåle en kraftig beskæring, dette skal helst gøres efter afblomstringen, men den kan studses hele sommeren.
Med den må ikke klippes i vinter perioden.

De skulle have et meget kraftigt rod system, der kan bryde gennem underjordiske rørledninger, så er det jo godt, at jeg kun kan have den i en potte her i Danmark, så den jo nok ikke bliver så stor.
Har læst at de kan tåle ned til omkring - 8 grader, men jeg vil tage dem ind i udestuen inden at frosten kommer.

De skal have rigeligt med vand om sommeren, men må ikke soppe i vand, men jorden skal være fugtig.
Om vinteren gives der ikke meget vand.

De vil meget gerne klatre op af et espalie.

Gødning en gang om mdr. når den er i vækst.

Problemer:
De er udsatte for rød spind og bladlus.


Her under ses den jeg har, købt d. 11 juli 2015 i Plantorama.

IMG_0724Læs mere...
Comments