November 2014

Europæisk Viftepalme - Chamserops Humulis

Europæisk Viftepalme - trachycarpus.

De stammer fra Japan.

De vil gerne stå i sol til delvis skygge.

Det siges, at den kan tåle en del frost, men kun når de er blevet store.

Jeg er bare ikke helt sikker på, at min er en Trachycarpus wagnerianus, men efter at se på billederne og så se på bladet, der hvor de skyder fra, så har de en høj runding.

Den har heller ikke de store torne som andre hørpalmer.

Så hvis der er nogen, der ved, at det ikke er en Trachycarpus wagnerianus og ved hvad det så er, så skriv vendligst.
Har siddet med den palme i mange timer og søgt en magen til.
Og nu var jeg bare så heldig at finde skiltet og her står der at det er en Europæisk Viftepalme - Chamserops Humulis


Det er denne jeg har.

IMG_2083Læs mere...
Comments

Ja dette er lige en side hvor jeg har samlet en masse palme navne, da jeg ikke kan finde navnet på en hørpalme jeg har, der ingen torne har. Samt en palme min mor har haft med hjem nede fra syden.



Jungle Drums - Panama Hat Palm- Carludovica palmata

Palme - Australsk Skærmpalme

Trachycarpus wagnerianus

Palme - Hamppalme
Coccothrinax miraguama
Chamaerops humilis hastula



Livistona chinensis adaxial hastula


Phönix canariensis,
Coccothrinax barbadensis

Chamaraeops humilis vulcano

Yuccas

Cycas revoluta


Trachy,


Chamaerops humilis cerifera


Trachycarpus fortunei


Lhasa-Apso-Dame

DRACAENA MARGINATA


Dracaena REFLEXA syn. marginata
Drage Tree

Mexikanische Yucca Palme


Dracaena surculosa
Drage Tree

Palme - Indisk Hamppalme
(Trachycarpus martianus)


Asparges falcatus
Asparges bregne



Asparges bregne
Asparges densiflorus

Sansevieria trifasciata
Sansevieria, modersmålsundervisning


Dracaena braunii (syn. Sanderiana)
Lucky bambus, heldig bambus, dragen træ


Comments

Storbladet Hørpalme - Trachycarpus latisectus
Comments

Afrikansk dracæna - Dracaena deremensis - Janet Craig Compacta,

Afrikansk dracæna - Dracaena deremensis - Janet Craig Compacta.

De stammer fra Østafrika.

De kan tåle at stå i fuld sol til halvmørke.

De kan blive op til 3 meter høje.

De er meget langsomt voksende.

De tåler let udtørring mellem vandingerne, vandes ca. 1 gang i ugen.

Gødning gives ca. en gang om mdr. året rundt.

De får gule blomster, de blomstrer forår til efteråret.
Blomsterne skulle dufte, men den vil sjælden blomstre som stueplante.
Efter blomsterne kommer der nogle små røde eller gule bær.

Tåler ikke frost.

Hvis de bliver for høje kan de skæres tilbage, og det man skærer fra.
Dem bruger jeg som stiklinger og laver nogle små nye planter, dette gøres bedst i foråret.

Formering:
Dette kan gøres via stiklinger på ca. 10 cm.
Heller via frø, der sås i foråret.

Problemer:
Hvis bladene falder af, så er det nok fordi, de har fået for meget vand eller også er de for tørre.
Brune blade ja så er jorden nok for tør, vand oftere.


Her ses et par af dem jeg har.

IMG_1968Læs mere...
Comments

Dracaena Marginata - Bånd-Dracæna

Dracaena Marginata - Bånd-Dracæna stammer fra Afrika.

De skal holdes jævnt fugtige, men må ikke overvandes.

Det siges, at de er tørketolerante, de må aldrig stå i vand.

Gødning ca. ved hver tredie vanding i vækstperioden.

De vokser i både sol og skygge, men i fuld sol kan bladene blive lysnet eller blege.

De kan fås i både røde - grønne og i hvid - grønne.

Problemer:
Hvis de nederste blade bliver tørre og falder af, ja så mangler de vand.
Gule blade tyder på for meget vand, stop vandingen.

De kan rense luften i stuen, altså en luftrensende plante.

De går naturligt i dvale i november og december.

Formering:
Man kan tage topskuddet af, når de bliver for ranglet, og så sætte den i jorden.
Dernæst kan man så klippe stammen ned til den højde, man ønsker, så vil den skyde derfra.

Dracaena marginata – Bicolor, det er den med de grønne blade med den røde stribe i midten.
Dracaena marginata - Tricolor har en mørkerød kant, grønne blade med en hvid stribe ned igennem.
Dracaena marginata – Colorama har en tyk rød kant og en hvid midte med grønt uden om.
Dracaena marginata grundformen med mørkegrønne blade og tynde røde bladkanter.
Dracaena marginata - Tarzan har samme farve som den grundlæggende
Dracaena marginata, de er lidt behårede og bredere.

Nye blade peger opad, mens de vokser og bliver gradvist erstattet af nyere blade, så de begynder at pege sidelæns, før de afsluttende peger nedad.
De er alle med rød, grøn og hvide blade, men forskelligt fordelt med hensyn til farverne.

De tåler ikke frost.


Her ses Dracaena marginata – Bicolor, som er en af dem jeg har. Der kommer flere billeder af mine, når det bliver lysere til foråret.

DSC02678Læs mere...
Comments

Kokospalme

IMG_4804Læs mere...
Comments

Dracaena deremensis "Janet Craig"

Dracaena deremensis "Janet Craig"

2350210_Stue (19) 2 - version 2Læs mere...
Comments

Elefantfod - Beaucarnea Recurvata.







Elefantfod - Beaucarnea Recurvata.

2350202_Køkken (6) - version 2Læs mere...
Comments

Yuccapalme - Yucca elephantipes

Yuccapalme
Yucca elephantipes

NEJ jeg har ikke fået skrevet om den, men skal nok her en gang i år Winking


DSC02588

Læs mere...
Comments

Banan - Musa basjoo

Musa basjoo





IMG_6408Læs mere...
Comments

Dværg Daddelpalme - Phoenix roebelinii - Pygmæ Dadel Palme

Dværg Daddelpalme - Phoenix roebelinii - Pygmæ Dadel Palme



Her ses nogle af dem vi har.

IMG_3132Læs mere...
Comments

Hørpalme






2350214_Udestue (9) 2 - version 2
Læs mere...
Comments

Koglepalme - Cycas revoluta

Koglepalme - Japansk Koglepalme - Cycas revoluta.

De stammer fra Syd - og Østasien.

De vokser meget langsomt og bliver sjældent meget mere end ca. 2 meter høje.

Koglepalme ynder at stå lyst, og ældre planter ynder at stå i fuld sol.

Koglepalme skal vandes om sommeren ca. en gang om ugen, de tåler længere tørkeperioder, de må ikke overvandes.

Problemer:
Hvis de får gule spidser, så har de fået for meget vand.

Om vinteren vander jeg dem vel en gang om mdr.

Gødning får de ca. hver 14. dag sommeren igennem, og hvis de danner nye blade, får de også lidt gødning.

De sættes ind om vinteren, da de ikke tåler frost.

De stilles lyst og ved omkring 5 - 20 grader vinteren over.

Formering:
Kan sker ved frø, de skal helst ligge i blød i omkring 2 døgn.
Dernæst lægges de i noget så- og priklejord.
De skal være fugtige og dækkes til med en plastpose.
De skal helst stå lyst, men ikke direkte sol.
Og stå ved en temperatur, som er varmt omkring 20 - 25 grader.
Der vil gå omkring 8 - 12 uger før de vil spire.
5 - 8 uger efter spiring kan de pottes om, men pas på de har meget skrøbelige rødder.


Her ses nogle af dem vi har, vi har 1 stor og 5 mellem.

IMG_0228Læs mere...
Comments

Daddelpalme - Phoenix dactylifer

Daddelpalme - Phoenix dactylifer.

De stammer fra Nordafrika.

Bliver fra 2 - 30 meter høje.

De er enten han eller hun, og der skal en af hver til, for at der kan komme dadler på.

Daddelpalme kan tåle ned til frysepunket, derunder vil de tabe bladene.

Formeringen:
Sker ved sideskud eller ved frø, jeg brugte en dadelsten fra en af de dadler, vi spiser.
Jeg satte to, og det var kun den ene, der kom op, og den vokser helt fint, se billedet længer nede.
Frøet lagde jeg i så - og priklejord og satte en plastpose over, og da den spirede tog jeg posen af, men jeg holdt den fugtig hele tiden.
Men du skal helst kun plante en i hver sin potte, da dens rødder er meget sarte, og der skal ingenting til, før du beskadiger dens rødder, og så er den færdig, for rødderne forgrener sig nemlig ikke.
De første 3 - 4 år vil den vokse meget langsomt og skal da holdes ved stuetemperatur, og efter de 3 - 4 år vil den så gro kraftigt og kan stilles ud om sommeren eller i en udestue.

Daddelpalme skal helst overvintre koldt, men ikke under 0 grader og skal ikke have meget vand, da deres rødder nemt kan rådne.

Daddelpalme kan tåle at stå rimeligt mørkt, men de vil vokse bedst i lys og fuld sol.

Skal vandes et par gange om ugen om sommeren, men om vinteren kan de nøjes med hver 14. dag.

Gødning en gang hver 14. dag om sommeren.

Beskæring - jeg skærer de grimme nederste blade af.

De ompottes i foråret, hvis de vokser ud af potten, jeg plejer at skære noget af roden af det gamle rodnet.
Det er måske forkert, men det har ikke skadet dem, vi har.

Problemer:
De nederste blade bliver brune: De står i for tør og varm luft. Stil den i et uopvarmet rum om vinteren. Sørg for ventilation om sommeren.
Unge blade bliver brune og forbrændte: Den står midt i middags sol om sommeren. Flyt den væk fra solen.
Den skyder ikke om foråret: Udpint jord. Pot om eller giv gødning.
Bladene ruller og bliver brune. Små bladene lukker sig: Planten har været tør. Gennemvand, og vand hyppigere i fremtiden.

Og pas på de har torne på det nederste af bladene.


Her ses den min mor tog med hjem fra Costa del Sol 1975.

IMG_1577Læs mere...
Comments

Ægte Daddelpalme - phoenix dactylifera

Ægte Daddelpalme - phoenix dactylifera






Her ses den dadelpalme

IMG_1573Læs mere...
Comments

Skærmpalme - Livistona australis - Australsk Skærmpalme - Dronningpalme

Skærmpalme - Livistona australis - Australsk Skærmpalme - Dronningpalme.

Stammer fra det sydlige Australien.

Skærmpalme skal have meget vand, men de må ikke overvandes, men de vil gerne holdes fugtige.
Jævnlige overbrusninger og frisk luft om sommeren.

Om vinteren over¬bruses den ligeledes, men mindre.

De skal kun pottes om, når planten er ved at blive for stor til potten.

De ynder at stå lyst, men uden direkte sol, men kan også stå i skygge.

De er varmekrævende og skal have 15-21°C året rundt.
Ja her er det gået helt galt for mig, jeg har haft to, og de er begge døde efter at de har overvintret i min udestue.
Kan nu se at det er fordi, de har stået for koldt øv, jeg må have købt mig en ny.

De skulle være meget hurtigt voksende.
De kan blive omkring 25 meter høje i naturen.

Alle dens grene er dækket af pigge.

Fra april - september bør de gødes en gang om ugen.

Problemer:
Hvis de får gule blade, kan det være fordi, de ikke får gødning og vand nok eller skyldes spindemider.
Brune pletter på bladene, det kan være, at du bør vande med regnvand, da det andet er for hårdt for dem.

Formering:
Via frø, frøene skal slibes let med sandpapir, der næst lægges frøene i lunkent vand i et døgns tid, de sættes i en dybde på ca. 1 cm.
De sættes i en potte med så- og priklejord, der holdes fugtig, og der sættes en pose over og de stilles varmt og lyst.
Det tager ca. 3 - 8 uger før de spirer.
5 - 8 uger efter at de er spiret, kan de plantes i andre potter, men pas meget på deres rødder, som er meget sarte og tåler ikke meget berøring.

Beskæring kan ske af de grimme brune blade, skæres af.


Jeg var så heldig, at de havde en i Lidl, så den måtte jeg bare købe i dag, 17. nov. 2014

IMG_1843Læs mere...
Comments

Guldpalme - Areca lutescens - Chrysalidocarpus lutescens - Dypsis lutescens.

Guldpalme - Areca lutescens - Chrysalidocarpus lutescens - Dypsis lutescens.

Stammer fra Madagaskar.

De kaldes også en Arecanøddepalme.

Vil gerne stå lyst, men ikke i fuld sol.

Det er en luftrensende plante.

Kan lide både sol og skygge, men har det bedst ved at stå et lyst sted.

Formering:
Via af Guldpalme, kan sås ved frø.
Men de tager mange mdr. om at spire, omkring 2 - 6 mdr.
Frøene skal lægges i blød i vand i ca. 10 min.
Frøet bør være knap synligt, når det sættes i jorden.
Der kan også bruges udløbere til at starte nye anlæg.

Guldpalme foretrækker at have fugtig jord, men må ikke overvandes.

De skal gødes ca. en gang i mdr. i deres vokseperiode.

De blomstrer i slutningen af foråret eller først på sommeren,
Guldpalme producerer små lysegule blomster, der vokser nede fra bladene.
De har mandlige og kvindelige blomster på samme blomsterstand.
Efter få måneders blomstring, bliver blomsterne efterfulgt af lysegrøn til gule frugter, der bliver gul-orange når de er modne.
Frugter har oval form og er omkring 1 cm i diameter. S
elvom de ser smukke ud, er de ikke spiselige.


Her ses den jeg har.

IMG_6412Læs mere...
Comments

Hawaii palme - Brighamia Insignis - Cabbage on a stick

Hawaii palme - Brighamia Insignis - Cabbage on a stick.

De stammer fra Hawaii.

Jeg har haft min i snart 8 år, siden 2006, har aldrig vidst, at den kunne blomstre,
de skulle efter sigende, komme med ca 3 - 8 klynger af gule blomster,
som skulle dufte hen af kaprifolie eller citrusagtige.
Men nu må vi se.

Ja ja det skulle ellers være en meget nem stueplante.

Den kaldes for en palme, men det er nu en sukkulent.
Så den skal ikke have ret meget vand og vil ikke stå i vand, da den så vil rådne.
De vil gerne tørre lidt ud mellem vandingerne og efter sigende vil de få mindre blade hvis de ikke får vand nok.
De vil meget gerne sprayes hver dag, eller bare have en fugt bakke i nærheden.
Det vil også holde spindemider væk, altså en potte under med sten og vand i og så stilles potten ovenpå.

Har læst at der kun er 7 tilbage på Hawaii, som står i deres naturlige element,.
Det skulle være form for en møl, der skal bestøve blomsterne, det skulle være den møl, der er uddødet. Trist.

Den plantes om hvert år i en større potte i kaktusjord eller sand og lerjord og husk at putte nogle potteskår i bunden af potten.

Den skal stå lyst og varmt, fuld til delvis sol.

Fjern bladene der er gule, for at stimulere væksten af nye blade.

Har læst at de er modsat af alle ander planter, da de har deres hvileperiode om sommeren og ikke om vinteren.
Om vinteren stilles den ved ca. 10 - 18 grader.

Den kan blive ca. 1 - 2 meter høj, der hvor den stammer fra kan den blive op til omkring 4,5 meter høj.

Den blomstrer fra juni til november, og den skal kun have gødning en gang om mdr.
Den skulle kunne lave frøkapsler, disse skulle komme efter afblomstringen.
Så lad blomsten sidde, hvis du har bestøvet den, de skal blive siddende på planten til de er tørre.

Hvis de får gule blade er det normalt helt i orden, da de jo skal ha skiftet løv, så det er normalt at bladene bliver gule, de bør pilles af med det samme da det vil give flere nye blade og vækst. I stedet for at klippe dem af kan de bare knækkes af som på tomateplanter.

Problemer:
Men pas på de har meget nemt, til at få spindemider så hold godt øje med de gule blade, da det er sådan du kan se hvis de får spindemider.
Jeg tager min plante under vandhanen med lunken vand, her skylder jeg den nogle min, på og under bladene.
I håb om at skylde spindemiderne af, dette gør jeg et par gange om ugen.
Vil prøve at sætte den på nogle sten.
Der kommer ofte små hvide knopper på bladene og så vidt jeg ved gør de ikke noget.
Hvis de får gule blade er det normalt helt i orden, da de jo skal ha skiftet løv, så det er normalt at bladene bliver gule.
De bør pilles af med det samme da det vil give flere nye blade og vækst.
I stedet for at klippe dem af kan de bare knækkes af som på tomateplanter.

Der skulle være to arter der skulle lige hinanden rigtig meget.
Alula - Brighamia insignis har gule blomster;
Pua'Ala - Brighamia rockii har hvide blomster.

På grund af de længere sommer timer i Nordeuropa, menes det af for meget sollys til at forårsage blad fald.
Bladene viser sig igen, når de korter dage kommer tilbage.
Så jeg tænker at det hænger godt nok sammen med at de så er i hvile tid om sommeren.

De kan sættes ud om sommeren, det vil de have rigtig godt af, men pas på sneglene.


Et par billeder lånt ved Bakker. Da jeg desværre aldrig har oplevet blomster i min.

Skærmbillede 2014-10-15 kl. 17.04.05 - version 2Læs mere...
Comments

Brunhåret Zamia - Zamia furfuracea - Pap palme

Brunhåret Zamia - Zamia furfuracea - Pap palme.

De stammer fra Mexico.

Bliver ca 90 - 120 cm høj.

Skal vandes regelmæssigt, men tåler ikke overvanding.

De får nogle brun - orange kogler, det er palmeblomsternes frø og de modnes når de er røde, men skal krydsbestøves.
Så frøene skal nok købes, og hvis de købes, skal de helst sås med det samme.
Da frøene ikke tåler at ligge for længe.

Formering:
Hvis der sættes frø, bør de ikke stå i fuld sol men halvskygge og skal stå varmt.
Og husk at have tålmodighed for de er lang tid undervejs.
Vil gerne stå i fuld sol til halvskygge indtil de sætter 2 hold blade, så må de komme i fuld sol.
De skal holdes fugtige.

De er meget tolerante over for tør luft.

Tåler ikke frost.

De vokser meget langsomt.

De brune blade skæres væk.

Gødes ca. en gang i mdr., men Ikke i vintermånederne.


Herunder ses den jeg har haft siden 2007.

IMG_9032Læs mere...
Comments

Kålpalme - Cordyline Australis Purpurea

Cordyline Australis Purpurea.
Bliver også kaldt for en Kålpalme.

Stammer fra New Zealand.

Der findes flere arter, så som
Cordyline marginata -
Cordyline stricta -
Cordyline fruticosa -
Cordyline terminalis.

De kan blive 3 - 10 meter i naturen, men bliver ikke meget mere end 2 meter i en krukke.

Kålpalme ynder at stå meget lyst.

Vandes jævnt og gødes rigeligt ca. en gang om mdr. fra forår til efteråret.
Denne art kræver ikke høj luftfugtighed, men god plads og frisk luft.

Ompottes sent på foråret.

Formering:
De formeres via rodskud, sideskud eller ved frø.
De skulle vokse ret hurtigt.

Det er en palmelignende art, men også en liljeart.

Skulle kunne tåle ned til 5 graders frost, men !!! Det tror jeg ikke helt på.

De skulle blomstre i juni – juli, hvis der kommer blomst.

De skulle have en pælerod, så skal helst stå i en dyb potte.

Du skal fjerne visne og grimme blade.

De skulle let kunne skæres tilbage, hvis de bliver for store, de vil næsten altid skyde derfra, hvor de skæres.


Herunder ses den jeg har, og som jeg har arvet. Mener at hun har haft den siden 2007
IMG_1536Læs mere...
Comments